03.09.2015

Royal digital buket

”Min filosofi er: Alt kan lade sig gøre til det modsatte er bevist! Derfor tog jeg med glæde og ære imod udfordringen fra Spinderihallerne om at skabe en smuk buket til Hendes Majestæt Dronningen, sammen med Ana Catarina Cabral”, fortæller Kathja Egebæk. Kathja hjælper blandt andet de andre virksomheder i GTC med deres grafiske arbejde.

Kreativiteten har ingen grænser hos Kathja og når hun først sætter sig for noget, leverer hun altid udover det forventede. I Green Tech Center er vi rigtig glade for hendes arbejde og den grønne designs- og kreativitets aura hun har omkring sig.

 

Kathjas kompetencer og erfaringer indenfor den grafiske design verden, har kun skabt gode og yderst tilfredsstillende resultater, i samarbejdet med de mange grønne iværksætter virksomheder som bor i Green Tech Center. 

 

Hendes bidrag til den digitale buket er endnu et af hendes mesterværker. Green Tech Center er utrolig stolte af hendes dedikation og hårdt arbejde bag denne smukke buket, som blev overrakt til H. M. Dronningen, ved besøget i Vejle d. 2. september 2015, af hendes seks-årige søn Simon Egebæk. 

 

 Buket Closeup

 

I pressemeddelsen fra Spinderihallerne i Vejle oplyser de følgende: 

 

Buketten består af flere end 100 unikke blomster og en helt særlig blomst i midten. Blomstens fire blade er lavet med inspiration i fire opsætninger, som H. M. Dronningen har lavet enten scenografi eller kostumer til: Hyrdinden og Skorstensfejeren, Snedronningen, Tommelise og De vilde svaner.

 

Alle blomster er først tegnet og programmerede digitalt. Derefter er de udskåret med laser eller printet med en 3D printer i træ, plast og kobber. Kobberblomsterne vil skifte farve med tiden. Buketten er samlet med et smukt læderhåndtag. Små insekter gemmer sig mellem blomsterne og bladene, som er lavet af pap. Insekterne kan summe og danneborg kan vifte. Kronen på værket er ballerinaen i midten, der kan danse rundt om sig selv. 

  

Designerne bag buketten er Kathja C. G. Egebæk, 41 år, grafisk designer og indehaver af reklamebureauet ”Grafix Disajn”. Sammen med arkitekt Ana Catarina Cabral fra Portugal, som er Lableder i Spinderihallerne.

 

Samarbejdet har været fantastisk. Det blev til en masse hyggeligt nørderi, afprøvning af ideer, tilpasning af tegninger, justering af udstyr, gode grin, lange dage og lidt sved på panden når elektronikken drillede” siger Kathja.

 

Fakta: FabLab betyder Fabrikations Laboratorium og er et værksted med digitale teknologier som er medlem af Massachusett Institute of Technology globale netværk. Værksteder i mere end 30 lande deler teknologier og metoder. Blomsten som Ana og Kathja har ladet sig inspirere af kan findes på www.thingiverse.com/thing:240158