Print siden
02.02.2017

Nu skal Danmark bygge huse af affald

Et nyt partnerskab mellem private virksomheder og det offentlige skal skabe helt nye standarder for genanvendelse af byggeaffald til nybyggerier.

Genanvendelse af byggeaffald til nybyggerier er en oplagt mulighed for at bygge bæredygtigt i fremtiden. Nu har et nyt partnerskab knækket koden, der skal gøre drømmen til virkelighed.

Partnerskabet kan dermed bane vejen for en ny dansk – og miljøvenlig – eksportsucces. 40 pct. af verdens råstoffer bliver brugt af byggesektoren. Alene de sidste tre år har fx Kina brugt mere beton, end USA gjorde i hele det 20. århundrede.

 

I dag bliver byggeaffaldet fra nedrevne bygninger ofte knust og brugt som underlag til især veje. I stedet kan materialerne genanvendes til nye bygninger.

 

Klyngeorganisationen CLEAN har etableret et partnerskab mellem en række offentlige bygherrer og et konsortium af private virksomheder, som både arbejder med nedrivning og rensning af byggeaffald. Sammen vil de sætte helt nye standarder for bæredygtig brug af byggeaffald.

 

Projektet lægger fra start med tre offentlige bygninger i København, Kolding og Faxe, der står foran nedrivning. Man vil blandt andet afprøve nye metoder i nedrivningen, så flest mulige bygningsdele bliver genanvendt. En af barriererne for genanvendelse har nemlig været, at materialer fra nedrivninger har været ødelagte eller besværlige at sortere, når først bygningen er revet ned.

 

CLEAN og de tre aktører har udbudt 3,9 mio. kr. i et offentligt udbud for at få de private virksomheder med meget forskellige kompetencer til at gå sammen i konsortier til at drive projektet. Vinderkonsortiet er blevet udvalgt og består af virksomhederne RGS90, Søndergaard Nedrivning og DJ Miljø og Geoteknik.  

 

Projektet er finansieret af Grøn Omstillingsfond og Region Sjælland.

 

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE