Print siden
24.01.2017

Ny spændende virksomhed i Green Tech Center

Peoples Portable Power - eller i daglig tale PP Power - er en ny, spændende virksomhed hos Green Tech Center

Bag PP Power står Steen Kramer Jensen, der det seneste års tid har arbejdet på at fremstille et genopladeligt, bærbart batteri, der kan forbedre livsvilkårene for mennesker, der lever uden adgang til elektricitet.

 

I Afrika lever mange mennesker i lyset fra usunde petroleumslamper og åbne ildsteder, så snart mørket falder på - og det er ikke godt nok, mener Steen Kramer Jensen. PP Power vil give adgang til strøm i de små landsbyer og samarbejder med andre virksomheder om at opsætte solcellepaneler, og så kan familierne leje de små bærbare batterier og dermed tage elektriciteten med hjem. Der er mulighed for at koble lys og fx en mobiltelefonladning på batteriet, ligesom der er indbygget en lille radio i batteriet. På sigt kan der også kobles 12 volts campingudstyr f.eks. et lille køleskab eller et lille fjernsyn på batteriet.

 

Første udgave af batteriet skal testes i Kenya inden længe, og herefter følger produktmodning og produktion. 

 

Vi glæder os til at følge PP Power og byder Steen velkommen i Green Tech Center.

 

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE