25.04.2018

Gå ikke glip af årets konference om fremtidens resiliente løsninger

Har du interesse i resiliente og bæredygtige løsninger, og vil du gerne vide, hvad der rører sig indenfor feltet, så må du ikke gå glip af årets konference. Torsdag d. 31. maj afholder vi Resilience Konference i Green Tech Center, hvor der sættes fokus på fremtidens by og energiforsyning.

Glæd dig til et unikt og tætpakket program med nogle af landets førende eksperter indenfor resiliens, energi, klima og data. Konferencen byder på indlæg fra nogle af Danmarks skarpeste hjerner fra blandt andet Insero, SDU, Green Tech Center og TREFOR, der deler ud af deres viden om resiliente byløsninger. Desuden vil der være paneldebatter, mulighed for besøg hos virksomhederne i Green Tech Center, spændende ekskursioner ud i området, hvor du får mulighed for at høre om Vejle Kommunes investeringer i resiliente løsninger samt tid til netværk.

 

Dagens mest markante talere er Connie Hedegaard, der vil fortælle om, hvordan vi forener klimaudfordringer, den stigende befolkning og den vækst, samfundet har brug for, samt Preben Mejer, der i vanlig stil vil komme med skæve fremtidstanker, der nok vil udfordre vores tankegange.

 

Husk at det kræver tilmelding at deltage i konferencen, så tilmeld dig allerede i dag og senest 18. maj.

 

Du kan se hele programmet og tilmelde dig konferencen lige her