Print siden

Ny virksomhed i Green Tech Center

GREENTECH Denmark ApS er blevet medlem af erhvervsnetværket Green Network - og er flyttet til Vejle.

GREENTECH blev i september medlem af Green Network – et erhvervsnetværk inden for virksomheders sociale og miljømæssige samfundsansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)).

Green Networks formål er at formidle viden og værktøjer inden for områder, der bidrager til bæredygtig vækst og udvikling blandt sine knap 150 medlemmer, heriblandt virksomheder og kommuner. Blandt fokusområderne er cirkulær økonomi højt på agendaen.

Siden etableringen af GREENTECH i Norge i år 2000, har virksomheden haft stort fokus på de store miljøgevinster ved at genbruge IT udstyr i en ekstra livscyklus. Verden står overfor enorme miljøudfordringer. Et stadig stigende forbrug og ”brug & smid væk” mentaliteten, er en større trussel for miljøet end nogen sinde før.

- Derfor fandt vi det naturligt - både at flytte vores danske afdeling fra Tune ved Roskilde til Green Tech Center i Lysholt Parken ved Vejle og blive en del af erhvervsnetværket Green Network. Green Network har også til huse i dette teknologicenter, fortæller CEO Kim Romero.

- Med denne placering og medlemsskabet har vi fået en enestående chance for at formidle de store miljømæssige og økonomiske gevinster, der er ved at genbruge IT udstyr i endnu en livscyklus.
Samtidigt giver det os mulighed for at skabe en interesse for cirkulær økonomi, hvor f.eks. en kommunes administrative arbejdspladser, målrettet indsamles, dataslettes, istandsættes og sendes tilbage til kommunens egne folkeskoler til en ekstra livscyklus,
siger Landechef Stig Døssing.

- Cirkulær økonomi er et af vores vigtigste fokusområder, da genbrug og ressourceeffektivitet er med til at sikre danske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtige vækst, udtaler Kenneth Hald Jensen, adm. direktør i Green Network
- Derfor glæder det os at få endnu et medlem i netværket, der har fokus på cirkulær økonomi i forretningen, og vi håber, at medlemskabet vil give GREENTECH yderligere vind i sejlene. Undersøgelser viser, at der både er økonomiske og miljømæssige gevinster ved at vælge velfungerende brugt IT-udstyr frem for nyt, forklarer Kenneth Hald Jensen.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

GREENTECH Holding AS CEO
Kim Romero
Tlf.: +47 33 49 16 10 Norway

GREENTECH Denmark ApS Landechef
Stig Døssing
Tlf.: 69 66 33 20 / mob.: 25 64 64 60 

 

Greentech Denmark ApS Lysholt Allé 10
7100 Vejle
Denmark 

Tlf.: +45 69663320
E-mail post@greentech.as 

Vejle, den 23. oktober, 2014 

www.greentech.as

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE