Print siden

Europa og Asien mødtes til grøn nytænkning i Green Tech Center i Vejle

Green Tech Center dannede på alle måder den helt rigtige ramme for ASEMs arbejdsmøde om øko-innovation blandt SMV’er, og de udenlandske gæster fik også lejlighed til at hilse på nogle af husets grønne iværksættere

Når det asiatisk-europæiske samarbejde ASEM valgte at holde deres seneste arbejdsmøde hos Green Tech Center i Vejle, var det på ingen måde en tilfældighed. ASEM, der arbejder på at fremme samarbejdet mellem Europa og Asien indenfor øko-innovation blandt små og mellemstore virksomheder er nemlig meget specifikke i deres krav, når de leder efter egnede lokationer til deres møder.

 

- Når vi holder arbejdsmøder i gruppen, er det vigtigt for os at finde det helt rigtige sted. Og med det mener vi et sted, hvor man i høj grad arbejder med grønne teknologier, og hvor de små og mellemstore virksomheder på det område er med til at gøre en forskel, fortæller Lars Alrø Olesen, fra ASEM SMEs Eco-Innovation Centre.

 

Derfor var Green Tech Center også et godt valg som mødested for det 4. arbejdsmøde, hvor otte deltagere fra seks forskellige lande, heriblandt Rumænien, Tjekkiet, Vietnam, Kirgisistan og Sydkorea deltog.

 

Grønne, danske præsentationer

Udover selve arbejdsmødet fik deltagerne undervejs lejlighed til møde nogle af de grønne iværksættervirksomheder, der har adresse i Green Tech Center, nemlig Solar Elements, The Energy and Climate Academy og Pure and Better Energy – samt to andre Vejle-virksomheder Fair Wind og Sunstone. Alle rækker i deres arbejde også langt ud over landets grænser – og hvem ved, om de næste gang rækker helt til Asien?

 

Kommunikationschef Dan Howis Lauritsen fra State of Green fortalte om, hvordan man i Danmark arbejder med og fremmer grøn teknologi indenfor energi, og han siger: - Det er imponerende at se, hvordan små og mellemstore danske virksomheder besidder konkrete teknologier og løsninger, der er med til at sikre konkurrencedygtig grøn omstilling globalt ved at implementere deres projekter ude i hele verden. Når Green Tech Center i Vejle skaber adgang til offentligt-private netværk, som det er tilfældet med underskrivelsen af samarbejdsaftalen, er dette med til at øge eksporten yderligere, og det bakker vi stærkt op omkring.  

 

Memorandum of Understanding på endnu mere samarbejde

I forbindelse med arbejdsmødet blev der nemlig underskrevet et Memorandum of Understanding mellem ASEM SMEs Eco-Innovation Center og Green Tech Center. Direktør Jørgen Andersen fra Green Tech Center fortæller: - Vi arbejder altid på at skabe eksportplatforme til gavn for vores grønne SMV’er, og med denne aftale med ASEM ASEIC håber vi, at vi kan bane vejen for dansk eksport af grøn teknologi til en række asiatiske markeder.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Jørgen Andersen, direktør for Green Tech Center på telefon 40 53 53 37 eller e-mail: ja@greentechcenter.dk   

 

Læs mere om ASEM her: www.aseminfoboard.org (siden er på engelsk)

 

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE