Print siden

Første spadestik til nyt grønt fyrtårn for intelligente energiløsninger i Vejle Nord

Det første spadestik til Green Tech House blev markeret 19. april 2013 med en tre-skaftet spade som repræsenterer de tre aktionærer bag projektet Mogens Vig Pedersen, adm. direktør, INSERO Horsens, Michael Mortensen, Formand, CASA A/S, Steen Bagger-Sørensen, Formand, Lysholt Erhverv A/S. "Bag Green Tech Center står vi tre ejere, vi er fælles om det, vi vil vækst og udvikling. Vi vil skabe de her rammer for i værksættere og vækstiværksættere.", sagde Mogens Vig Pedersen førend spaden blev plantet i jorden foran de mange fremmødte.


GTC Spadestik7Murstene lægges til et innovativt samarbejde
Green Tech Center er et triple helix projekt, hvor Vejle Kommune, Syddansk Universitet, Syddansk Erhvervsskole samt en række øvrige institutioner og virksomheder arbejder sammen om at skabe et innovativt klyngemiljø indenfor grøn energi. Dette samarbejde blev illustreret ved at Arne Sigtenbjerggaard, borgmester, Vejle Kommune, Erland Boelskifte, Vicedirektør, Syddansk Erhvervsskole, Jakob Madsen, Formand, Dansk Industri - Trekantsområdet, lagde de første tre mursten til Green Tech House.


GTC Spadestik10Sparring og udvikling af grøn energi
Borgmester Arne Sigtenbjerggaard lagde vægt på Green Tech Centers evne til udvikling og nytænkning;"Green Tech Center er inspiration til nytænkning og opgør med vanetænkning…I Green Tech Center er der fundet en model til at udvikle og fastholde arbejdspladser.", sagde han i sin tale. Der tilbydes sparring indenfor forretningsførelse, patentering og test af projekter, så små og store virksomheder rustes til at få deres produkter ud på markedet. "Jeg oplever det som et meget dynamisk sted, siger Alis Sindbjerg Hemmingsen, ekspert i "Ansvarlig Leverandørstyring" (grønne indkøb) fra Responsible Procurement, der er god udveksling af ideer og mange interessante møder, det har været udviklende for min enmandsvirksomhed". 



Fremtidens energiløsninger findes også i vores vaner
"Hvad ændrer borgernes og virksomhedernes energivaner, det kan vi blive kloge på her i Green Tech Center, siger Boris Schønfeldt, Klimakoordinator i Vejle Kommune, de gode muligheder for at teste her, gør at vi kan vejlede borgerne og virksomhederne til mere energirigtige løsninger, så det bliver grønnere og billigere i fremtiden.
Man kunne i dag også udforske fremtidens energi i INSERO Mobil Lab, et rullende laboratorium der kører rundt til skoler. Her kan eleverne bl.a. lave forsøg og eksperimentere med termografikameraer. Netop forbindelsen til de unge på skoler og uddannelsesinstitutioner er vigtigt for Green Tech Center, så de kan tiltrække unge iværksættere, der kan sætte Vejle på landkortet som den mest energirigtige region nu og langt ind i fremtiden.

For mere information om Green Tech Center: kontakt direktør Jørgen Andersen, Green Tech Center A/S på Mobil: + 45 40 53 53 37, E-mail: ja@greentechcenter.dk

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE