Coordicy

IKT-drevet koordinering til opnåelse af energieffektiviseringsmålene for 2020 i offentlige og private bygninger

I 2020 skal energiforbruget i nye bygninger i Danmark være reduceret med 75 % og i 2050 skal det i eksisterende bygninger være reduceret med 50 %. Ligeledes er det USA's mål, at energieffektiviteten skal være fordoblet inden 2030. Disse mål skal nås ved at tilvejebringe viden om, hvordan mere intelligens i bygninger kombineret med energirenoveringer kan forbedre energieffektiviteten i offentlige og private erhvervsbygninger.

 

Mange bygninger har reelt ikke den energiperformance, som de er designede til. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, fx brugernes adfærd, mangelfuld styring eller deciderede defekter. Med et udvidet intelligent system, som løbende kan benchmarke, diagnosticere og optimere, kan energiforbruget styres, så bygningerne lever op til deres oprindelige mål om energieffektivitet.

 

COORDICY giver os en unik mulighed for at udvikle og afprøve innovative softwareværktøjer til forbedring af energieffektiviteten for nye og eksisterende bygninger. Softwaren samler data om relevante faktorer som brugeradfærd, vejrudsigter, bygningskonstruktion, termiske egenskaber, bygningssystemer, samt deres gensidige samspil, i en samlet optimeringsmodel, der kan give præcise anvisninger på, hvordan bygninger skal styres, så energiforbruget står i forhold til deres oprindelige design uden at kompromittere bygningskomforten.

 

COORDICY vil være med til at sikre, at det beregnede energiforbrug i forbindelse med energirenoveringer også vil blive realiseret i virkeligheden, da brugernes adfærd og indregulering af bygningers komponenter har stor indflydelse på det endelige energiforbrug.

 

De udviklede værktøjer er tiltænkt energikonsulenter, rådgivende ingeniører og tekniske afdelinger i kommuner, som alle har interesse i optimalt fungerende bygninger.

 

Projektperiode:

1. marts 2015 – 28. februar 2019

 

Projektbudget:

42,5 mio. kr.

 

Bevillingsgiver:

Innovationsfonden

 

Projektleder:

Professor MSO, ph.d. Bo Nørregaard Jørgensen,

Center for Energy Informatics, Syddansk Universitet (SDU)

 

Deltagende forskningsinstitutioner:

Center for Energy Informatics,

SDU University of California at Berkeley Lawrence Berkeley National Laboratory

NASA Ames Sustainability Base

Teknologisk Insititut

 

Deltagende virksomheder:

Insero Software

Aarhus Kommune

Odense Kommune

Green Tech Center

Odense Universitetshospital

Danish Cleantech Hub

Bygningsstyrelsen

Rambøll

Siemens

ReMoni

Develco Products

DK MC Visa JCB CUP AMEX DK Copy

OK
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ GREENTECHCENTER.DK

Ved at benytte greentechcenter.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi bruger for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. LÆS MERE